På de fleste planteskoler og i de større supermarkeder kan du købe frø, læggekartofler og hvad der ellers skal til for at komme i gang med at dyrke sine egne fødevarer. Det kræver kun, at du har en plantekasse og noget ny, god prikjord. Måske en spirekasse eller et mikrodrivhus til din vindueskarm, hvor du kan forspire ting, så de er hjulpet lidt på vej, før de bliver sat ud i det fri. Lad være med at bruge gammel havejord, da det kan være fyldt med ukrudtsspirer og anden ’forurening’.
Salater og mindre krydderurter kræver ikke så meget jord at vokse i, men hvis du vil dyrke eksempelvis porrer, kartofler og gulerødder eller andre rodfrugter, skal du regne med at have en jorddybde på 25-40 cm og en regelmæssig vanding.
Særligt til fødevarer er det godt at bruge professionel dyrkningsjord – for eksempel Gartnerens Kronmuld. Professionel dyrkningsjord er fed jord med en fin struktur og masser af naturlig gødning. På samme måde som sol og regn betyder noget for væksten i din køkkenhave, har kvaliteten af jorden stor betydning for dit høstudbytte. Hvis du vil dyrke fødevarer på din altan eller tagterrasse, skal du dog ikke gøre det for økonomiens skyld, men af lyst og måske for at få dækket et terapeutisk behov. Omregnet til kroner og øre vil det – sammenlagt med den tid du lægger i projektet – blive nogle meget dyre kartofler eller jordbær, du får fremavlet. Med andre ord bliver det en større tilfredsstillelse for dig, hvis ambitionen bunder i det bekvemme ved at have alle mulige forskellige krydderurter inden for rækkevidde i sæsonen – eller i børnenes glæde ved at kunne plukke deres egne bær eller radiser fra tid til anden. Begrebet ’fredags-snolder’ kan ende med at få en helt ny betydning!
Når man bor i en storby, er der naturligvis dieselpartikler og anden forurening i luften. Derfor kan man ikke lave sin nye have 100 procent økologisk. Men man kan gøre sit bedste, og det er godt for både dig og dyrelivet. De afgrøder, man eventuelt dyrker, er under alle omstændigheder mere lokalt fremstillede og økologiske end dem fra supermarkedet, alene af den grund, at de ikke er transporteret fra landet til byen på en dieseldrevet lastbil. Hjemmedyrkede fødevarer er amok-luksus, og så længe man dyrker tingene i ny jord og skyller frugt og grønt, som man plejer, så er forureningen ikke noget at bekymre sig om for alle os, der i forvejen bor i byen og indånder byluften døgnet rundt. Der er også nogle studier fra Landbohøjskolen, der påviser at planter dyrket i forurenede miljøer ikke nødvendigvis optager forureningen, af den grund, at planterne faktisk er meget kræsne med hvilke ting de optager. Så der er kun gode argumenter for at dyrke mad i urbane miljøer. Just do it!
