Man kan betragte det som et ekstremt miljø, når en plante skal finde sig til rette i en altankasse eller en mindre krukke uden vandreservoir eller selvvandingsfunktion. Uanset om planten skal leve i skygge eller fuld sol. Der vil være en tørreovns effekt i blæsten om sommeren og der vil komme en chill-factor med blæsten om vinteren. Dermed risikerer planten at få løvet tørret om sommeren og rodfrost om vinteren.
Nederst i artiklen finder du vores planteanbefalinger til flerårige urter, stauder og småbuske.
Der er naturligvis masser af muligheder, hvis ens passion er sommerblomster, 1-årige og en hyppig udskiftning i løbet af sæsonen, med ugens blomstrende tilbud og ting man selv sår og formerer op fra frø: Begonia, Begonia elatior hybrid, Geranium varianter, Geraniaceae ssp., Hyacinter, Hyacinthus orientalis, Krysantemum, Chrysanthemum indicum, Lathyrus Ærteblomster, Lathyrus odoratus, Morgenfruer, Calendula officinalis, Pelargonier, Pelargonium graveolens, Petunia, Petunia hybrida, Spansk Margueritte, Osteospermum ecklonis, Stedmoderblomster, Viola tricolor, Tallerkensmækker, Tropaeolum majes, Tagetes Fløjlsblomst, Tagetes spp. og naturligvis masser af forskellige engblandinger som frø.
Herunder er der beskrivelser af nogle forholdsregler og solide plantelister til et langt liv i sol og skygge. Hos Urbangarden.dk er vi meget optagede af at skabe vedvarende plantelandskaber, derfor er vores lister med planteanbefalinger oprundet af vores erfaring med planternes estimerede levetid i et barskt miljø.
Som udgangspunkt bør man ikke plante ved-planter i krukker og kasser med et begrænset volumen. Træer, buske og klatreplanter vil i perioder ganske enkelt kræve et helt ekstremt vedligehold, i form af vanding på daglig basis i de varmeste måneder, og en beskyttet placering indpakket i en vintermåtte i årets koldeste måneder.
Til gengæld er der masser af andre muligheder for at skabe en levedygtig frodig oase, både i sol og skygge, når man vælger nøjsomme og hårdføre mindre planter, der kan trives med begrænset plads til rodnettet.
Der er en lang planteliste til skyggefulde forhold. De planter har relativt nemt ved at blive svedet af i solen. Ligeledes er der en lang og skøn planteliste til den sydvendte og brandvarme altan eller terrasse. Mange af de sol-elskende planter kan for så vidt også plantes på en skyggefuld placering, men her kan de godt blive lidt ranglede og langstrakte, når de vokser ud for at finde lyset.
Uanset om dit uderum ligger i fuld sol, halvskygge eller skygge, så er det en god ide at plante tæt, altså at bruge flere planter til arealet, end der anbefales på planteskoler. Af flere grunde. Planterne passer på hinanden, både som læ for blæsten, men også for at hindre ukrudt i at etablere sig. Du får et markant mere frodigt og levende udtryk når du ”overplanter” og du kan pimpe biodiversiteten ved at bruge forskellige arter. Sidst men ikke mindst, så tager anbefalingen med antal planter pr. M2 udgangspunkt i, at der skal udplantes i en have, direkte i Moder Jord. Vi forholder os til altankasser og krukker på en altan/terrasse.
Planter til sol i et vindomsust miljø, udplantet i altankasser og mindre krukker:
Blodrød storkenæb Geranium sanguineum
Blåpude Aubretia
Blåtop græs Molinia Caerulea
Bjørnegræs alm., Festuca glauca scoparia
Brudeslør Gypsophila paniculata
Brudeslør, Stenbeds Brudeslør Gypsophila tenuifolia
Gyvel, Cytisus ’scoparius’
Havenellike, Dianthus caryophyllus
Høstfloks, Phlox paniculata ’hesperis’
Isop Ægte, Hyssopus officinalis
Alm. Katteurt/Blåkant Nepeta cataria
Katteurt/Blåkant Nepeta Walkers Low
Katteurt/ Ægte blåkant Nepeta faassenii
Knoldet Løvehale Phlomis tuberosa
Krybende citrontimian Thymus citriodorus Aureus
Krybende smalbladet timian Thymus serpyllum coccineus
Krybende timian Thymus capitatus
Lavendel, Lavendula Augustifolia i sorterne ”Alba”, ”Rosea”, ”Munstead” og ”Hidcot Blue”
Lyngfloks, Phlox subulata
Mandstro tidsel, Eryngium Planum ’Blue Hobbit’
Marehalm, Leymus arenarius
Merian, Vild Merian Origanum vulgaris
Myrte-gedeblad: Lonicera nitida
Perlekurv Alm, Anaphalis margaritacea
Potentil, Potentilla. De fleste underarter og sorter er velegnede
Rosmarin Rosmarinus officinalis
Røllike, Alm. Røllike Achillea Millefolium
Salvie, Lægesalvie, Salvia officinalis ’Berggarten’
Sankthansurt kinesisk, Sedum spectabile
Sankthansurt, Sedum telephium
Staude salvie, Salvia Nemorosa
Studenter nellike Dianthus barbatus
Torskemund, Linaria purpurea
Tæppepileurt, Persicaria affinis
Vår Gyvel, Cytisus praecox
Ædelkortlæbe, Teucrium chamaedrys
Planter til halvskygge og skygge i et vindomsust miljø, udplantet i altankasser og mindre krukker:
Akeleje, Aquilegia vulgaris, A. cultorum
Alunrod, Heuchera
Blåtop, almindelig blåtop græs, Molinia caerulea
Bregne, almindelig engelsød, Polypodium vulgare
Bregne, kambregne, Blechnum spicant
Bregne, mangeløv, Dryopteris felix-mas
Bregne, strudsvinge, Matteuccia Struthiopteris
Efeu, Hedera helix
Efeu, Storbladet Efeu, Hedera grandifolia
Græs, japansk star, Carex morrowi
Græs, rørhvene, Calamagrotis x acutiflora
Hasselurt, almindelig hasselurt, Asarum europaeum
Hortensia, Hydrangea, fås i alle farver og størrelser.
Hosta, også kaldet funkia, Hosta plantaginea
Julerose, Helleborus niger
Løgplanter, de fleste former for blomsterløg kan trives i skygge.
Løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis
Lodden løvefod, Alchemilla mollis
Mos, mosser og mosbelagte sten til det mørkeste hjørne.
Ramsløg, Allium ursinum
Skovsyre, Oxalis acetosella
Storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum
Tyttebær, Vaccinium vitis-idaea
Vinca, Vinca minor, hårdført stedsegrønt bunddække.
Vinterglans, Pachysandra Terminalis
Få mere nyttig planteinfo på vores blog her.