04/02/2025
 af 
Urbangarden Danmark

Fytoremediering – Naturens egen metode til genopretning af balancen i dit nærmiljø

Det bedste vi kan gøre for os selv, hinanden, biodiversiteten og Moder Jord, er at plante flere planter. Selv den enlige krydderurt i altankassen gør en forskel for byens hårdtprøvede bestøvere, ligesom et par selvsåede pionertræer gør en forskel, når den forurenede jord i haven skal renses og revitaliseres.

Metoden hedder fytoremediering fra græsk Fyto / Plante og latin Remedium / Genoprette el. balance. Det er en naturligt langsom proces, men anerkendt som metode til kemisk oprensning af jord, vand og luft i både Danmark, Europa og Nordamerika. Vi bor alle på den samme jord og indånder den samme luft. Og siden tid er den eneste ikke-fornybare ressource vi alle sammen har, hvad giver så mere mening, end at bruge tiden på at gøre hvad vi kan for vores lille fælles habitat.

Der er forsket i fytoremediering i årtier, og der er enighed om at naturens metoder virker. Det er ikke en quick-fix løsning. Oprensning af forurenet jord kan tage årtier, måske en generation, men det virker og det gør en forskel for dyrelivet og biodiversiteten allerede fra første sæson. Flere blomster og flere bier.

For os der bor i byerne, starter de grønne ambitioner med at bruge hovedet til at lægge skærmen fra sig og sætte sig til at dagdrømme et øjeblik om kønne planter, renere luft, graciøse sommerfugle og lyden af en humlebi. Hvis det du ser og hører på din indre widescreen får dig til at smile lidt og boble inden i, så er der meget kort fra tanke til handling. Få fat i nogle sunde planter og en smule god jord, så dine planter kan komme godt fra start. Derfra handler det om at du har lyst til at gøre dig umage. Fornemme hvordan du er i dialog med dit nærmiljø, mærke om planterne trives, iagttage hvordan liv tiltrækker mere liv. Så du på din egen hjemmebane oplever at natur tiltrækker mere natur og at det nytter noget.

Hvis du har en altan eller på anden vis er nødt til at plante i krukker, så er det en god ide at have styr på vandingen af planterne. Om du vil installere drypvanding, bruge selvvandingskrukker eller prioritere at vande med vandkande er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at du planter tæt og varieret og har en plan for de uger om sommeren, hvor der er stor sandsynlighed for tørkeperioder og hedebølger. Effekten af at plante i krukker er til at overse ift. rensning af luft, jord og grundvand. Til gengæld vil det gøre en reel forskel for biodiversiteten i dit nærmiljø og med sandsynlighed også gøre noget godt for dit humør.

Konkret for dig med en kolonihave på lejet grund, en have på en gammel fabriksgrund eller en baggård i byen, hvor der måske har ligget en tankstation eller en malervarer fabrik, så handler det om at få en masse planter i jorden, så det forurenede areal revitaliseres med arter der har en kraftig afdampning fra bladene, kombineret med pælerod eller et kraftigt og vandsøgende rodnet.

Herunder er der en liste med træer, buske og flerårige, der fungerer ift. fytoremediering, de har alle dybe rødder og ikke er kræsne ift. vokseplads. Disse arter har alle god sorption, dvs. at de kan binde og optage de miljøfremmede stoffer. Og nedenunder er der en liste med planter, der pga. deres høje indhold af nektar og pollen er vigtige planter til dyrelivet. Fri leg og plads til dagdrømme.

Under plantelisterne er der kort beskrevet hvordan man kan gribe etableringen an i offentligt regi. Sidst er der en fantastisk lang og smuk litteraturliste til dem som ønsker at dykke ned i videnskaben.

Verden består af muligheder og løsningsmodeller.
Laboremus Pro Gaia
Kh Boe Sallingboe

 

Træ-arter med god sorption
Ask, Fraxinus Excelsior   
Bævreasp, Populus tremola
Bøg, Fagus sylvatica
Eg, Stilkeg, Quercus robur
Eg, Vintereg, Quercus petraea
Hestekastanje, Aesculus hippocastanum
Pile slægten, Saliceae / Salix
Poppel, Populus alba
Rundbladet bærmispel, Amelanchier ovalis
Tarmvridrøn, Sorbus torminalis

Staude/urte arter med god sorption
Cikorie, Cichorium intybus
Honningurt, Phacelia tanacetifolia
Industri Hamp, Cannabis industrialis
Lucerne, Medicago sativa

Hårdføre planter med særlig appel til bier og bestøvere
Almindelig liguster, ligustrum vulgare
Almindelig merian, Origanum vulgare
Almindelig røllike, Achillea millefolium
Almindelig syre, Rumex acetosa
Anis isop, Agastache foeniculum
Blåmunke, Jasione montana
Enggedeskæg, Tragopogon pratensis
Høstborst, Leontodon autumnalis
Håret kongepen, Hypochaeris maculata
Isop, Hyssopus officinalis
Sargentæble, Malus sargentii
Smalbladet klokkeblomst, Campanula persicifolia
Småblomstret salvie, Salvia nemorosa


For en forurenet grund et sted i Danmark, kunne et springbræt til at skabe handling se sådan ud:

Et offentligt fytoremedieringsprojekt kunne være at samle trådene og bringe studerende fra tekniske skoler og gartneruddannelsen sammen med kommunale vej & park folk og mennesker der deltager i arbejdsforløb ifm. sociale ydelser og overførselsindkomster.

På denne måde kan en bredt sammensat gruppe lokale mennesker etablere et arbejdsfællesskab med solid vidensdeling, Det forankrer kompetencerne lokalt og er med til at sikre at skovrejsning til revitalisering af forarmede brakmarker og industrielt forurenede grunde bliver en succes. Perspektivet er en 10-25 års cyklus afhængigt af forureningsgraden og hvilken lokal natur der vil kunne trives på sigt.

Ved at lade hurtigt voksende pionerarter med jord rensende kvaliteter stå mellem 3-10 år, afhængigt af art, og årligt at genplante 1-årige som frø, så vil man allerede efter 2. år kunne starte med at plante hjemmehørende og langsomt voksende skovtræer.

Ved årligt at regulere tilvæksten og hvert andet år at supplere bestanden og diversiteten med fokus på hjemmehørende arter, vil man i løbet af 5-10 år have et reelt habitat. Dette kan udvikles til gammel skov, med de højeste arter, f.eks. eg og bøg, plantet mod nord, så de ikke skygger for de mindre og de langsommelige, f.eks. taks og enebær.

Alene i Danmark bruger staten årligt ca. 100 mio. på at opgrave og deponere forurenet jord fra grunde. Her er modellen at erhverve grundene enten som køb eller langtidsleje, for at etablere natur på dem. For bynære jordlodder vil der blive tale om rekreative vilde arealer til borgerne, for dyre og plantelivet vil der blive tale om et habitat der i løbet af 12-36 måneder vil være fuldt begrønnet og for staten vil der være tale om en win-win. Vi mener at der kun er gode grunde til at afprøve nye metoder i praksis, særligt for at sikre handling her og nu ift. at give miljøet og biodiversiteten en hjælpende hånd og ikke spilde ressourcerne på snak.

Litteraturliste til videre studier

Aiken, B.S. & Logan, B.E. (1996): Degradation of pentachlorophenol by the the white-rot fungus Phanerochaete chrysosporium grown in ammonium lignosulphonate media.
Biodegradation 7:175–182.

Alexander, M. (1994): Biodegradation and Bioremediation. Academic Press, San Diego, California

Alvey, S. & Crowley, D.E. (1996): Survival and activity of an atrazinemineralizing bacterial consortium in rhizosphere soil. Environ. Sci. & Technol., 30: 1596–1603

Amterne (2000): Amterne på Sjælland og Lolland-Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommune: ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland”, januar 2000

Amternes Videnscenter for jordforurening (AVJ) (1999): Jordforurening fra tjæring af fiskegarn. Erfaringer fra Nordjyllands Amt. Teknik og Administration nr. 6, 1999.

Amternes Videnscenter for jordforurening (AVJ) (2000): Diffus jordforurening – fase 2. Statistisk bearbejdning af data. Teknik & Administration nr. 3, 2000

Andersen, J. (2000): Popler skal rense gasværksgrund. Ingeniøren d. 3-11-2000 p. 7

Anderson, T.A. & Walton, B.T. (1995): Comparative fate of [14C]Trichloroethylene in the root zone of plants from a former solvent disposal site. Environ. Toxicol. Chem., 14: 2041–2047

Aprill, W. & Simms, R.C. (1990): Evaluation of the use of prairie grasses for stimulating polycyclic aromatic hydrocarbon treatment in soil. Chemosphere, 20: 253–265

Arvin, E. & Broholm, K. (1999): Afværgeteknikker for MTBE-forurenet grundvand. Miljøprojekt nr. 483, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen

A-TEK Miljø A/S, 2001: Poppeltræer skal rense cyanid- og tjæreforurenet jord.
Nyhedsbrev, Januar 2001.

Baeder-Bederski, O., Kuschk, P. & Stottmeister, U. (1999): Phytovolatilization of organic contaminants. In: Heiden, S.; Erb, R.; Warrelmann, J.; Dierstein, R. (eds.): Biotechnologie im Umweltschutz. Erich Schmidt, Berlin, 1999, 175–183

Bally, M., Wilberg, E., Kühni, M. & Egli, T. (1994): Growth and regulation of enzyme synthesis in the nitrilotracetic acid (NTA)-degrading bacterium Chelatobacter heintzii ATCC 29600. Microbiology, 140: 1927–1936

Banks, M.K., Pekarek, S., Rathbone, K. & Schwab, A.P. (1997b): Phytoremediation of petroleum contaminated soils: Field assessment. In Situ and on-site bioremediation vol 3: Papers from the Fourth International In Situ and On-site bioremediation symposium. New Orleans, April 28- may 1, 1997, Batelle Press, USA

Banks, M.K., Schwab, A.P. & Govindaraju, R.S. (1997a): Bioremediation of petroleum contaminated soil using vegetation – A technology transfer project. Final report Project D-93-1 to the Great Plains Rocky Mountain Hazardous Substance Research Center, Kansas State University, Manhattan

Bauer, J.E. & Capone, D.G. (1988): Degradation and mineralization of the polycyclic aromatic hydrocarbons antyhracene and naphthalene in intertidal marine sediments. Appl. Environ. Microbiol. 50: 81–9045

Bazin, M.J., Markham, P., Scott, E.M. & Lynch, J.M. (1990): Population dynamics and rhizosphere interactions”. Chapter 5 pp 99–127 in: The Rhizosphere. Ed. by J.M. Lynch, John Wiley & Sons, New York

Black, H. (1999): Phytoremediation: A growing field with some concerns. The Scientist 13, 1. March 1999, 5–6

Bokern, M., Raid, R. & Harms, H. (1998): Toxicity, uptake and metabolism of 4-n-nonylphenol in root cultures and intact plants under septic and aseptic conditions. ESPR-Environ. Sci. & Poll. Res. 5(1): 21–27.

Boonchan, S., Britz, M.L. & Stanley, G.A. (2000): Degradation and mineralization of high molecular weight polycyclic aromatic hydrocarbons by defined fungal-bacterial cocultures. Appl.Environ.Microbiol., 66: 1007–19

Bosma, T.N.P., Middeldorp, P.J.M., Schraa, G. & Zehnder, A.J.B. (1997): Mass transfer limitation of biotransformation: Quantifying bioavailability. Environ. Sci. Technol., 31: 248–252

Boyle, J.J. & Shann, J.R. (1995): Biodegradation of phenol, 2,4-DCP, 2,4-D and 2,4,5-T in field-collected rhizosphere and nonrhizosphere soils. J. Environ. Qual., 24: 782–785

Brazil, D., Kenefick, L., Callanan, M., Hara, A., de Lorenzo, V., Dowling, D.N. & O'Gara, F. (1995): Construction of a Rhizosphere Pseudomonad with potential to degrade PCBs: Detection of bph Gene Expression in the Rhizosphere. Appl. Environ. Microbiol., 61: 1946–1952

Briggs, G., Bromilow, R. & Evans, A. (1982): Relationships between lipophilicity and root uptake and translocation of non-ionised chemicals by barley. Pestic. Sci., 13: 495–504.

Briggs, G., Rigitano, R. & Bromilow, R. (1987): Physico-chemical factors affecting uptake by roots and translocation to shoots of weak acids in barley. Pestic. Sci., 19: 101–112.

Brix, H., Sorrell, B.K. & Schierup, H-H. (1996): Gas fluxes achieved by in situ convective flow in Phragmites australis. Aquatic Botany, 54: 151–163.

Burken, J.G. & Schnoor, J.L. (1997): Uptake and metabolism of atrazine by poplar trees. Environ. Sci. Technol., 31: 1399–1406

Burken, J.G. & Schnoor, J.L. (1998): Predictive relationships for uptake of organic contaminants by hybrid poplar trees. Environ. Sci. Technol. 32:3379–3385.

Campbell, R. & Greaves, M.P. (1990): Anatomy and community structure of the rhizosphere. Chapter 2 pp 11–34 in: The Rhizosphere. Ed. by J.M. Lynch, John Wiley & Sons, New York

Cerniglia, C.E. (1992): Biodegradation of polycyclic aromatic hydrocarbons. Biodegradation, 3: 351–368

Chung & Alexander, 1998: Differences in sequestration and bioavailability of organic compounds aged in dissimilar soils. Environmental Sciences and Technology, vol. 32, p. 855-860.

Crowley, D.E., Alvey, S. & Gilbert, E.S. (1997): Rhizosphere ecology of xenobiotic-degrading microorganisms. In Kruger, E.L., Anderson, T.A. and Coats, J.R.: Phytoremediation of soil and water contaminants. ACS symposium series 664, ACS, Washington DC, pp 20–36.

Crowley, D.E., Brennerova, M.V., Irwin, C., Brenner, V. & Focht, D.D. (1996): Rhizosphere effects on biodegradation of 2,5-dichlorobenzoate by a bioluminescent strain of root-colonizing Pseudomonas fluorescens. FEMS Microbiol. Ecol., 20: 79–89

Cunningham, S.D., Anderson, T.A., Schwab, A.P. & Hsu, F.C. (1996): Phytoremediation of soils contaminated with organic pollutants. Adv. Agron., 56: 55–114

Cunningham, S.D., Shann, J.R., Crowley, D.E. & Anderson, T.A. (1997): Phytoremediation of contaminated water and soil. Kapitel 1 pp 2–17 i: ACS Symposium Series, vol. 664, American Chemical Society, Washington DC 46

Curl, E.A. & Truelove, B. (1986): Root exudates. Kapitel 3 pp 55–92 i: The Rhizosphere. Springer Verlag, Berlin, Germany

Davis, L.C., Muralidharan, N., Visser, V.P., Chaffin, C., Fateley, W.G. & Hammaker, R.M. (1993): Alfalfa plants and associated microorganisms promote biodegradation rather than volatilization of organic substances from ground water. Kapitel 10 pp 112–122 i: Bioremediation through rhizosphere technology. Redigeret af T.A. Anderson & J.R. Coats. ACS series 563. Developed from a symposium at the 206’th National Meeting of the American Chemical Society, Chicago, August 23–27, 1993

Dec, J. & Bollag, J-M. (1994): Use of plant material for the decontamination of water polluted with phenols. Biotechnology and Bioengineering, 44: 1132–1139

Dietrich, D., Hickey, W.J. & Lamar, R. (1995): Degradation of 4,4’- dichlorobiphenyl, 3,3’,4,4’-tetrachlorobiphenyl, and 2,2’,4,4’, . Appl. Environ. Microbiol., 61: 3904–3909.

Dobson, M.C. & Moffat, A.J. (1995): A re-evaluation of objections to tree planting on containment landfills. Waste Management & Research, 13:579–600.

Doty, S.L., Shang, T.Q., Wilson, A.M., Tangen, J., Westergreen, A.D., Newman, L.A., Strand, S.E. & Gordon, M.P. (2000): Enhanced metabolism of halogenated hydrocarbons in transgenic plants containing mammalian cytochrome P450 2E1. Proc. Nat. Acad. Sci. USA, 97: 6287–6291

Doucette, W.J., Bugbee, B., Hayhurst, S., Plahen, W.A., Donney, D.C., Taffinder, S.A. & Edwards, R. (1998): Phytoremediation of dissolved phase trichloroethylene using mature vegetation. In: Wickramanayake GB, Hinchee RE (eds) 'Bioremediation and Phytoremediation, Chlorinated and Recalcitrant Compounds'. Battelle Press, 251-256

Dörfler, U., Scheunert, I. & Trapp, S. (2001): Uptake, toxicity and metabolism of MTBE in a microecosystem with radish and lettuce.Umweltwissenschaften und Schadstofforschung (på tysk, under forberedelse)

Dörr, R. (1970): Die Aufnahme von 3,4-Benzpyren durch Pflanzenwurzeln.
Landwirtsch. Forsch. 23: 371–79

Edwards, N.T. (1986): Uptake, translocation and metabolism of anthracene in bush bean
(Phaseolus vulgaris L.). Environ. Toxicol. Chem., 5: 659–665.

Egli, T. (1995): The ecological and physiological significance of the growth of heterotrophic microorganisms with mixtures of substrates. Adv. Microb. Ecol., 14: 305–86

Ellenberg, H. (1979): Zeigerwerte der Gefäpflanzen Mitteleuropas. SCRIPTA GEOBOTANICA IX,
Erich Goltze KG, Göttingen, Germany.

Ellis, B. (1994): Reclaiming contaminated land: In Situ/Ex Situ remediation of creosote- and petroleum hydrocarbon-contaminated sites. Kapitel 6 pp 107–143 i: Bioremediation. Field experience. Redigeret af Flathman, P.E., Jerger, D.E. & Exner, J.H. Lewis Publishers, CRC Press, Inc., USA

EPA Environmental Protection Agency (1994): Health risk perspective on fuel oxygenates.
Washington D.C., U.S.

EPA Environmental Protection Agency (1998): Phytoremediation of TCE in groundwater using Populus. EPA-report May at http://cluin.org/products/phytotce.htm

EPA Environmental Protection Agency (2000): Introduction to Phytoremediation. EPA-report EPA/600/R-99/107. May 2000 at http://clu-in.org/techpubs.htm

EPA, 2001: Brownfields Technology Primer: Selecting and Using Phytoremediation for Site Cleanup. U.S. Environmental Protection Agency.
Epuri, V. & Sorensen, D.L. (1997): Benzo(a)pyrene and hexachlorobiphenyl contaminated soil: Phytoremediation potential. In Kruger, E.L., Anderson, 47

T.A. & Coats, J.R.: Phytoremediation of soil and water contaminants. ACS symposium series 664, ACS, Washington DC, pp 200-222.

Federle, T.W. & Schwab, B.S. (1989): Mineralization of surfactants by microbiota of aquatic plants. Appl. Environ. Microbiol., 55: 2092–2094

Ferro, A.M., Sims, R.C. & Bugbee, B. (1994): Hycrest crested wheatgrass accelerates the degradation of pentachlorophenol in soil. J. Environ.Qual., 23: 272–279

Flathman, P.E. & Lanza, G.R. (1998): Phytoremediation, current views on an emerging green technology. Journal of Soil Contamination, 7(4): 415 – 432.

Fletcher, J.S. & Hegde, R.S. (1995): Release of phenols by perennial plant roots and their potential importance in bioremediation. Chemosphere, 31:3009–3016

Frohne, D. & Jensen, U. (1985): Systematik des Pflanzenreiches unter besonderer Berücksichtigung chemischer Merkmale und pflanzlicher Drogen. Gustav Fischer, Stuttgart, Germany, 1985

Gatliff, E.G. (1994): Vegetative remediation process offers advantages over traditional pump-and-treat technologies. Remediation, 4: 343–352

Gilbert, E.S. & Crowley, D.E. (1997): Plant compounds that induce polychlorinated biphenyl biodegradation by Arthrobacter sp. strain B1B. Appl. Environ. Microbiol., 63: 1933–1938

Grosse, W., Frye, J. & Lattermann, S. (1992): Root aeration in wetland trees by pressurized gas transport. Tree Physiology, 10: 285–295

Grosse, W., Jovy, K. & Tiebel, H. (1996): Influence of plants on redox potential and methane production in water-saturated soil. Hydrobiologica, 340: 93–99.

Gräf, W. & Nowak, W. (1966): Promotion of growth in lower and higher plants by carcinogenic polycyclic aromatics. Arch. Hyg. Bakteriol., 150:513–528.

Günther, T., Dornberger, U. & Fritsche, W. (1996): Effects of ryegrass on biodegradation of hydrocarbons in soil. Chemosphere, 33: 203–215

Haby, P.A. & Crowley, D.E. (1996): Biodegradation of 3-chlorobenzoate as affected by rhizodeposition and selected carbon substrates. J. Environ. Qual., 25: 304–310

Han, K-H., Keathley, D.E., Davis, J.M. & Gordon, M.P. (1993): Regeneration of a transgenic woody legume (Robinia pseudoacacia L., black locust) and morphological alterations induced by Agrobacterium rhizogenes-mediated transformation. Plant Science, 88: 149–157

Harms, H. & Langebartels, C. (1986): Standardized plant cell suspension test systems for an ecotoxicological evaluation of the metabolic fate of xenobiotics. Plant Science, 45: 157–165

Harms, H. & Zehnder, A.J.B. (1994): Influence of substrate diffusion on degradation of dibenzofuran and 3–chlorodibenzofuran by attached and suspended bacteria. Appl. Environ. Microbiol., 60: 2736–2745.

Harms, H. (1975): Metabolism of benzo(a)pyrene in plant cell cultures and wheat seedlings. Landbauforsch. Voelkenrode, 25(2): 83–90.

Harms, H. (1996): Bacterial growth on distant naphthalene diffusing through water, air, water-saturated, and unsaturated porous media. Appl. Environ. Microbiol., 62: 2286–2293.

Harms, H. (1999): The use of laboratory model systems to elucidate the mechanisms of bioavailability of hydrophobic organic compounds. I: Bioavailability of Organic Xenobiotics in the Environment, pp 121–134, redigeret af P. Baveye et al., Kluwer Academic Publishers, Holland

Harms, H. & Bosma, T.N.P. (1996): Mass transfer limitation of microbial growth and pollutant degradation. J. Ind. Microbiol., 18: 97-10548

Harms, H., Dehnen, W. & Mönch, W. (1977): Benzo(a)pyrene metabolites formed by plant cells. Z. Naturforsch., 32: 321–326.

Hedeselskabet (2000): Kopi af analyseresultater: ”Phyto-oprensning af rabatjord i Vejle Amt”, dateret d. 28-9-2000, afsendt af Arense Nordentoft, Hedeselskabet, vedlagt analysedata fra Miljø-Kemi, Dansk Miljø Center A/S.

Hong, M.S., Farmayan, W.F., Dortch, I.J., Chiang, C.Y., McMillan, S.K., & Schnoor, J.L. (2001): Phytoremediation of MTBE from a groundwater plume. Environ. Sci. & Technol., 35: 1231-1239.

Hsu, F.C., Marxmiller, R.L. & Yang, A.S. (1991): Study of root uptake and xylem translocation of cinmethylin and related compounds in detopped soybean roots using a pressure chamber technique. Plant Physiol., 93:1573–1578.

Hsu, T.S. & Bartha, R. (1979): Accelerated mineralization of two organophosphate insecticides in the rhizosphere. Appl. Environ. Microbiol., 37: 36–41

Hulzebos, E.M., Adema, D.M.M., Dirven-Van Breemen, E.M., Henzen, L., Van Dis Wa, Herbold, H.A., Hoekstra, J.A., Baerselman, R. & Van Gestel Cam (1993): Phytotoxicity studies with Lactuca sativa in soil and nutrient solution. Environ. Toxicol. Chem., 12: 1079–1094

Hutchinson, S.L., Banks, M.K., & Schwab, A.P. (2001): Phytoremediation of aged petroleum sludge: Effect of inorganic fertilizer. J. Environ. Qual., 30:395-403.

Hülster, A. & Marschner, H. (1995): PCDD/PCDF-complexing compounds in zucchini.
Organohalogen Compounds, 24: 493–495.

Hülster, A., Mueller, J.F. & Marschner, H. (1994): Soil-plant transfer of polychlorinated dibenzo-p-dioxins and dibenzofurans to vegetables of the cucumber family (Cucurbitaceae).
Environ. Sci. Technol., 28: 1110–1115.

Höflich, G. & Günther, T. (2000): Einfluss von Pflanzen-Rhizosphärenmikroorganismen-Assoziationen auf den Abbau von polyzyklischen aromatischen Kohlenwasserstoffen im Boden.
Die Bodenkultur, 51(2): 91-97.

Inoue, J., Chamberlain, K. & Bromilow, R.H. (1998): Physico-chemical factors affecting the uptake by roots and translocation to shoots of amine bases in barley. Pestic. Sci., 54: 8–21.

Iritz, Z. (1996) Energy balance and evaporation of a short-rotation willow forest.
Dissertation, Sveriges Landbrugs Universitet-report No 1, 1996.

ITRC Interstate Technology and Regulatory Cooperation Work Group / Phytoremediation Work Team (1999): Phytoremediation Decision Tree. Homesite ITRC http://www.itrcweb.org. Document available at http://www.imt.dtu.dk/courses/63190/stt/research2.htm (October 2000)

Jackson, M.B. & Attwood, P.A. (1996): Roots of willow (Salix viminalis L.) show marked tolerance to oxygen shortage in flooded soils and in solution culture. Plant and Soil, 187: 37–45.

Jakobsen, P.R. & Klint, K.E.S. (1999): Fracture distribution and migration of DNAPL in a clayey lodgement till. Nordic Hydrology, 30: 285–300

Joner, E.J., Hohansen, A., Loibner, A.P., Dela Cruz, M.A., Szolar, H.J.,Portal, J.-M., & Leyval, C. (2001): Rhizosphere effects on microbial com. structure, and dissipation and tixicity of PAH in spiked soil. Environ. Science Technol., in press.

Jordahl, J.L., Foster, L., Schnoor, J.L. & Alvarez, P.J.J. (1997): Effect of hybrid poplar trees on microbial populations important to hazardous waste bioremediation. Environ. Toxicol. Chem., 16: 1318–2149

Jury, W.A., Russo, D., Streile, G. & Hesham, E. (1990): Evaluation of volatilization by organic chemicals residing below the soil surface. Wat. Resources Res., 26 (1): 13–20.

Jury, W.A., Spencer, W.F. & Farmer, W.J. (1983, 1987): Behavior assessment model for trace organics in soil: I. Model description. J. Environ. Qual., 12: 558–564, plus Erratum (1987) J. Environ. Qual., 16: 448.

Jørgensen, U. & Schelde, K. (2001) Energy crop water and nutrient use efficiency. Report for International Energy Agency, Paris, Bioenergy, Task 17

Karickhoff, S.W. (1981): Semi-empirical estimation of sorption of hydrophobic pollutants on natural sediments and soils. Chemosphere, 10:833–846.

Karlson, U. (2000): Samspil mellem planter og mikro-organismer ved fjernelse af organiske jordforureniger. ATV (eds.): ATV Vintermøde om grundvandsforurening,
Vingsted, Danmark, 7.–8. marts 2000

Karlson U., Nielsen M. & Trapp S. (2001): Fytoremediering af forurening med olie- og tjæreprodukter. Miljøprojekt nr. 644, Miljøstyrelsen.

Karlson, U. (2009): Fytoremediering, Danske forsøgsoprensninger og international litteraturgennemgang. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet, Miljøprojekt Nr. 1283 2009

Karthikeyan, R., Davis, L.C., Mankin, K.R., Erickson, L.E. & Kulakow, P.A. (1999): Biodegradation of jet fuel (JP-8) in the presence of vegetation. Proc. Conf. on Hazardous Waste Research, 1999: 243–256.

Kirchmann, H. & Tengsved, A. (1991): Organic pollutants in sewage sludge. 2. Analysis of barley grains grown on sludge-fertilized soil. Swedish J. Agric. Res., 21: 115–119

Klint, K.E.S. & Fredericia, J. (1995): Sprækkeparametre i moræneler. Vand og Jord, oktober 1995: 208–214

Knaebel, D.B. & Vestal, J.R. (1992): Effects of intact rhizosphere microbial communities on the mineralization of surfactants in surface soils. Can. J. Microbiol., 38: 643–653

Knoche, H., Klein, M., Kördel, W., Wahle, U., Hund, K., Müller, J. & Klein, W. (1995): Literaturstudie zur Ableitung von Bodengrenzwerten für polyzyklische aromatische Kohlenwasserstoffe (PAK). Umweltbundesamt Berlin, report 107 03 007/14.

Koch, A.L. (1990): Diffusion: The crucial process in many aspects of the biology of bacteria. In: Adv. Microbial Ecol., vol. 11, redigeret af K.C. Marshall, Plenum Press, New York, pp 37–70.

Komisar, S.J. & Park, J. (1997): Phytoremediation of diesel-contaminated soil using alfalfa. In Situ and on-site bioremediation vol 3: Papers from the Fourth International In Situ and On-site bioremediation symposium. New Orleans, April 28–may 1, 1997, Batelle Press, USA

Komossa, D., Langebartels, C. & Sandermann Jr, H. (1995): Metabolic processes for organic chemicals in plants. I: Trapp, S. & Mc Farlane, C. (editorer), Plant Contamination - Modeling and Simulation of Organic Chemical Processes. Lewis Pub., Boca Raton, Florida, USA, 69–103.

Kovarova, K., Käch, A., Zehnder, A.J.B. & Egli, T. (1997): Cultivation of Escherichia coli with mixtures of 3-phenylpropionic acid and glucose: Steady state growth kinetics. Appl. Environ. Microbiol., 63: 2619–24

Kulakov, P.A., Schwab, A.P., Banks, M.K. & O’Reilly, K.T. (1998): Assessment of vegetation enhanced biodegradation of aged hydrocarbon contaminats. Draft Final Report (California Refinery site) Project D-93-1 to The Great Plains of Rocky Mountain Hazardous Substance Research Center, Kansas State University, Manhattan.

Kutschera, L. (1960): Wurzelatlas mitteleuropäischer Ackerunkräuter und Kulturpflanzen. DLG-Verlags-GmbH, Frankfurt.

Kutschera, L., Lichtenegger, E. & Sobotik, M. (1982): Wurzelatlas mitteleuropäischer Grünlandpflanzen. Gustav Fischer, New York.

Lamar, R.T. & Dietrich, D.M. (1990): In situ depletion of pentachlorophenol from contaminated soil by Phanerochaete spp. Appl. Environ. Microbiol., 56: 3093–3100.

Larcher, W. (1995): Physiological plant ecology. Berlin: Springer, 3. udgave.

Larsen, L.C. & Trapp, S. (2000): Phytoremediering af olieprodukter på en nedlagt tankstation. ATV Vintermøde om grundvandsforurening, Vingstedcentret 7.–8. marts, 2000.

Lin, Q. & Mendelssohn, I.A. (1998): The combined effects of

phytoremediation and biostimulation in enhancing habitat restoration and oil degradation of petroleum contaminated wetlands. Ecological Engineering, 10: 263–274.

Liste, H.-H., & Alexander, M. (1999): Rapid screening of plants promoting phenanthrene degradation. J. Environ. Qual., 28: 1376-1377.

Lombi, E. & Wenzel, W.W. (1999): Phytosanierung: Grundlegende Prozesse und künftige Verbesserungen. In Umweltbundesamt (eds.) 'Pflanzenbelastung auf kontaminierten Standorten'. Erich Schmidt, Berlin, 157–169.

Macek, T., Mackova, M. & Kas, J. (2000): Exploitation of plants for the removal of organics in environmtal remediation. Biotechnology Advances, 18: 23–34

Mackay, D., Shiu, W.Y. & Ma, K.C. (1993): Illustrated handbook of physical-chemical properties and environmental fate for organic chemicals. Vol. III. Lewis Pub., Boca Raton, USA.

Macpherson, G. (1995) Home grown energy from short-rotation coppice. Farming Press Books, Ipswich, United Kingdom.

Mc Farlane, J.C., Pfleeger, T. & Fletcher, J. (1990): Effect, uptake and disposition of nitrobenzene in several terrestrial plants. Environ. Toxicol. Chem., 9: 513–520.

Merck & Co, Inc. (1996): The Merck Index. An encyclopedia of chemicals, drugs and biologicals. 12. udgave. Redigeret af S. Budavari, M.J. O’Neil,

A. Smith, P.E. Heckelman & J.F. Kinneary. Merck Research Laboratories, USA

Miljøkontrollen (1999): Miljøet i København. Rapport downloadet fra www.miljoe.kk.dk

Miljøstyrelsen (1996): Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, Nr. 20, 1996, Kemiske stoffers opførsel i jord og grundvand.

Miljøstyrelsen (1997), jordforureningskontoret: Kortlægning af kilder til jordforurening. Status og erfaringer. 1997.

Miljøstyrelsen (1998a): Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 1998. Oprydning på forurenede lokaliteter

Miljøstyrelsen (1998b): Handlingsplan for MTBE. Fundet på Miljøstyrelsens hjemmesider: www.mst.dk

Miljøstyrelsen (1998c): Bioremediering: rensning af PAH forurenet jord med svampe. Miljøprojekt nr. 411, DTI, Miljø, sektion for bioteknik.

Miljøstyrelsen (1999a): Oprensning af blandingsforurenet jord. Miljøprojekt nr. 503, Teknologiudviklings-programmet for jord- og grundvandsforurening, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen (1999b): Opsamling af data for diffus jordforurening. Arbejdsrapport nr. 13, Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen (2001a): Naturlig nedbrydning af PAH’er i jord og grundvand. Miljøprojekt nr. 582, Miljø- og energiministeriet, Miljøstyrelsen & RAMBØLL.

Miljøstyrelsen (2001b): Roddybder i grønsager. Miljøprojekt nr. 588, Teknologiudviklings-programmet for jord- og grundvandsforurening, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen.

Mo, K., Lora C.O., Wanken, A.E., Javarnmardian, M., Yang, X. &. Kulpa, C.F. (1997): Biodegradation of methyl t-butyl ether by pure bacterial cultures. Appl. Microbiol. Biotechnol., 47: 69–72

Mortensen, J.V., Nielsen, K.H. & Jørgensen, U. (1998): Nitrate leaching during establishment of willow (Salix viminalis)on two soil types and at two fertilisation levels. Biomass and Bioenergy, 15(6): 457-466.

Moser, M. & Haselwandter, K. (1983): Ecophysiology of Mycorrhizal symbioses. pp 392–421 i: Encyclopedia of plant physiology. New Series. 12C: Physiological plant ecology. 3: Responses to the chemical and biological environment. Berlin, Springer.

Nakajima, D., Kojima, E., Iwaya, S., Suzuki, J. & Suzuki, S. (1996): Presence of 1-hydroxypyrene conjugates in woody plant leaves and seasonal changes in their concentrations. Environ. Sci. Technol., 30: 1675–1679.

Narayanan, M., Davis, L.C. & Erickson, L.E. (1995): Fate of volatile chlorinated organic compounds in a laboratory chamber with alfalfa plants. Environ. Sci. Technol., 29: 2437–2444

Neumann, G., Hülster, A. & Marschner, H. (1996): Identifizierung PCDD/Fmobilisierender Verbindungen in Wurzelexudaten von Zucchini. Veroeff. PAOe, 16: 513–528.

Newman, E.I. (1985): The rhizosphere: carbon sources and microbial populations. pp 107–121 i: Ecological interactions in soil. Plants, microbes and Animals. Redigeret af A.H. Fitter, Blackwell Scientific Publications, England

Newman, L., Wang, X., Muiznieks, I., Ekuan, G., Ruszaj, M., Cortellucci, R., Domroes, D., Karscig, G., Newman, T., Crampton, R. S., et al. (1999): Remediation of trichloroethylene in an artificial aquifer with trees: A controlled field study. Environ. Sci. Technol., 33: 2257–2265

Newman, L.A. (2000): Presentation at the DHI Danish Hydraulic Institute, Hørsholm, 9th March 2000.

Newman, L.A., Doty, S.L., Gery, K.L., Heilman, P.E., Muiznieks, I., Shang, T.Q., Siemieniec, S.T., Strand, S.E., Wang, X., Wilson, A.M. & Gordon, M.P. (1998): Phytoremediation of organic contaminants: A review of phytoremediation research at the university of Washington. J. Soil Cont., 7(4): 531–542.

Newman, L.A., Strand, S.E., Choe, N., Duffy, J., Ekuan, G., Ruszaj, M., Shurtleff, B.B., Wilmoth, J., Heilman, P. & Gordon, M.P. (1997): Uptake and biotransformation of trichloroethylene by hybrid poplars. Environ. Sci. Technol., 31: 1062–1067

Normander, B., Hendriksen, N.B. & Nybroe, O. (1999): Green fluorescent protein-marked Pseudomonas fluorescens: Localization, viability and activity in the natural barley rhizosphere. Appl. Environ. Microbiol., 65: 4646–4651

O’Neill, E.J., Cripe, C.R., Mueller, L.H., Conolly, J.P. & Pritchard, P.H. (1989): Fate of fenthion in salt-marsh environments: II. Transport and biodegradation in microcosms. Environ. Toxicol. Chem.,
8: 759–68 Oliebranchens Miljøpuljes hjemmesider (2001): http://www.oilforum.dk/om/statistik/

Olsen, I., Thomsen, M., Jeppesen, A.Z. & Rand, R.H.(1997): Erfaringsopsamling på Amternes registreringsundersøgelser. Amternes Videnscenter for Jordforurening.
Teknik & Administration nr. 3, 1997

Olson, P.E. & Fletcher, J.S. (2000): Ecological recovery of vegetation at a former industrial sludge basin and its implications to phytoremediation. Environ. Sci. & Poll. Res., 7: 195-204

Orchard, B.J., Doucette, W.J., Chard, J.K. & Bugbee, B. (2000): Uptake of trichloroethene by hybrid poplar trees grown hydroponically in flowthrough plant growth chambers.
Environ. Tox. Chem., 19: 895–903

Perrson, G. (1995): Willow stands evapotranspiration simulated for Swedish soils. Agricultural Water Management, 28: 271–293.

Phytotechnologies Work Team, 2001: Technical and Regulatory Guidance Document.
Interstate Technology and Regulatory Cooperation Work Group.

Pradhan, S.P., Conrad, J.R., Paterek, J.R. & Sristava, V.J. (1998): Potential of phytoremediation for treatment of PAHs in soil at MPG sites. J. Soil Cont., 7: 467–480.

Press-Kristensen K. 2002: Fytoremediering af Sørup losseplads. Ikke publiceret rapport fra DTU, men kopi kan fremsendes efter aftale via e-mail: kpk@er.dtu.dk.

Qiu, X., Leland, T.W., Shah, S.I., Sorensen, D.L. & Kendall, E.W. (1997): Field study: Grass Remediation for Clay Soil Contaminated with Polycyclic Aromatic Hydrocarbons. ACS Symposium Series 664, ed. By Kruger, Anderson & Coats, kapitel 14: 186–199. American Chemical Society, Washington DC

Radwan, S., Sorkhoh, N. & El-Nemr, I. (1995): Oil biodegradation around roots. Nature, 376: 302.

Reilley, K.A., Banks, M.K. & Schwab, A.P. (1996): Dissipation of polycyclic aromatic hydrocarbons in the rhizosphere. J. Environ. Qual., 25: 212–219.

Reynolds, C.M., Koenen, B.A., Carnahan, J.B., Walworth, J.L. & Bhunia, P. (1997): Rhizosphere and nutrient effects on remediating subarctic soils. pp 297–302 i: In Situ and On-Site bioremediation: Volume 1. Papers from the Fourth International In-Situ and On-Site Bioremediation Symposium.
New Orleans, April 28–May 1, 1997. Battelle Press, Columbus.

Rigitano, R.L.O., Bromilow, R.H., Briggs, G.G. & Chamberlain, K. (1987): Phloem translocation of weak acids in Ricinus communis. Pestic. Sci., 19:113–133.

Rijnaarts, H.H.M., Bachmann, A., Jumelet, J.C. & Zehnder, A.J.B. (1990): Effect of desorption and intraparticle mass transfer on the aerobic biomineralization of alpha-hexachlorocyclohexane in a contaminated calcareous soil. Environ. Sci. Technol., 24: 1349–1354.

Rippen, G. (1996–1999): Handbuch Umweltchemikalien. ecomed, Landsberg a.L., Germany (Løbende opdateret ringbindsversion).

Rytter, R.M. & Hansson, A.C. (1996): Seasonal amount, growth and depth distribution of fine roots in an irrigated and fertilized Salix viminalis L. plantation. Biomass and Bioenergy, 11: 129–137.

Salanitro, J.P., Diaz, L.A., Williams, M.P. & Wisniewski, H.L. (1994): Isolation of a bacterial culture that degrades methyl t-butyl ether. Appl. Environ. Microbiol., 60(7): 2593–2596

Sandermann, H. (1994): Higher plants metabolism of xenobiotics: the 'green liver' concept. Pharmacogenetics, 4: 225–241.

Sanders, P.F. & Stern, A.H. (1994): Calculation of soil cleanup criteria for carcinogenic volatile organic compounds as controlled by the soil-toindoor air exposure pathway. Environ. Toxicol. Chem.,
13: 1367–1373.

Schlegel, H. (1993): General microbiology. Cambridge Univ. Press, 7. udgave.

Schnoor, J.L., Licht, L.A., McCutcheon, S.C., Wolfe, N.L. & Carreira, L.H. (1995): Phytoremediation of organic and nutrient contaminants. Environ. Sci. Technol., 29: 318A–323A.

Schnöder, F., Mittelstaedt, W. & Führ, F. (1996): Das Verhalten von 14CFluoranthen und -Benzo(a)pyren sowie 14C-PCB 28 und -PCB 52 im Agrarökosystem - Lysimeterversuche mit einer Parabraunerde aus Löss. In Landesumweltamt NRW, eds, Materialien zur Ermittlung und Sanierung von Altlasten, LUA Essen, Germany, pp 1–214.

Schwab, A.P. & Banks, M.K. (1994): Biologically mediated dissipation of polyaromatic hydrocarbons in the root zone. Kapitel 12 pp 132–141 i: Bioremediation through rhizosphere technology. ACS Symposium Series 563, USA

Schwab, A.P., Al-Assi, A.A. & Banks, M.K. (1998): Plant and environmental interactions. Adsorption of naphthalene onto plant roots. J. Environ. Qual., 27: 220–224

Schwab, A.P., Banks, M.K. & Arunachalam, M. (1995): Biodegradation of Polycyclic Aromatic Hydrocarbons in Rhizosphere Soil. I: Hinchee, R.E.,

Anderson, D.B. og Hoeppel, R.E. (eds.): Bioremediation of recalcitrant organics, Battelle Memorial Institute, USA, pp 23–29

Shiaris, M.P. (1989): Seasonal biotransformation of naphthalene, phenanthrene and benzo(a)pyrene in superficial sediments. Appl. Environ. Microbiol., 55: 1391–99

Shimp, J.F., Tracy, J.C., Davis, L.C., Huang, W., Erickson, L.E. & Schnoor, J.L. (1993): Beneficial effects of plants in the remediation of soil and groundwater contaminated with organic materials. Crit. Rev. Environ. Sci. Technol., 23: 41–77

Shone, M.G.T. & Wood, A.V. (1974): A comparison of the uptake and translocation of some organic herbicides and a systemic fungicide by barley. I. Adsorption in relation to physico-chemical properties. J. Exp. Botany, 25: 390–400

Siciliano, S.D. & Germida, J.J. (1998): Mechanisms of phytoremediation: biochemical and ecological interactions between plants and bacteria. Environ. Rev., 6: 65–79

Skude & Jacobsen (Rådgivende Ingeniører): Statusrapport nr. 1, Bøgevangen 14, Allerød – Phytooprensning. 27-1- 2000

Smith, M.R. (1990): The biodegradation of aromatic hydrocarbons by bacteria. Biodegradation, 1: 191–206

Squillace, P.J., Zogorski, J.S., Wilber, W.G. & Price, C.V. (1996): Preliminary assessment of the occurrence and possible sources of MTBE in groundwater in the United States, 1993–1994.
Environ. Sci. Technol., 30: 1721–1730

Steffan, R.J., McClay, K., Vainberg, S., Condee, C.W. & Zhang, D. (1997): Biodegradation of the gasoline oxygenates methyl tert-butyl ether, ethyltert-butyl ether, and tert-amyl methyl ether by propane-oxidizing bacteria. Appl. Environ. Microbiol., 63: 4216–4222

Stringfellow, W.T. & Aitken, M.D. (1995): Competitive metabolism of naphthalene, methylnaphthalenes and fluorine by phenanthrene-degrading pseudomonads. Appl. Environ. Microbiol., 61: 357–62

Suflita, J. M. & Mormile, M.R. (1993): Anaerobic biodegradation of known and potential gasoline oxygenates in the terrestrial subsurface. Environ. Sci. Technol., 27(5): 976–978

Suominen, L., Jussila, M.M., Mäkeläinen, K., Romantschuk, M. & Lindström, K. (2000): Evaluation of the Galega-Rhizobium galegae system for the bioremediation of oil-contaminated soil. Environ. Pollution, 107: 239–244

Svenson, A., Kjeller, L.-O. & Rappe, C. (1989): Enzyme-mediated formation of 2,3,7,8-tetrasubstituted chlorinated dibenzodioxins and dibenzofurans. Emviron. Sci. Technol., 23: 900–902.

Thompson, P.L., Ramer, L.A., Guffey, A.P. & Schnoor, J.L. (1998): Decreased transpiration in poplar trees exposed to 2,4,6-trinitrotoluene. Environ. Toxicol. Chem., 17(5): 902–906.

Topp, E.M. (1985): Aufnahme von Umweltchemikalien in die Pflanze in Abhängigkeit von physikalisch-chemischen Stoffeigenschaften. Dissertation, Technische Universität München.

Trapp, S. & Christiansen, H. (2001): Phytoremediation as in situ Treatment Method for Cyanide-Polluted Soils. I: McCutcheon, S.C. & Schnoor, J.L. (eds.): Phytoremediation: Transformation and Control of Contaminants. Optaget til publicering af John Wiley & Sons.

Trapp, S. & Matthies, M. (1997): Modeling Volatilisation of PCDD/F from Soil and Uptake into Vegetation. Environ. Sci. Technol., 31(1): 71–74.

Trapp, S. & Pussemier, L. (1991): Model Calculations and Measurements of Uptake and Translocation of Carbamates by Bean Plants. Chemosphere, 22 (3/4): 327–339.

Trapp, S. (1995): Model for uptake of xenobiotics into plants. I: Trapp, S. & Mc Farlane, C. (eds.), Plant Contamination - Modeling and Simulation of Organic Chemical Processes. Lewis Pub., Boca Raton, Florida, USA, 107–151.

Trapp, S. (2000): Modeling uptake into roots and subsequent translocation of neutral and ionisable organic compounds. Pest Management Science (formerly Pesticide Science) 56: 767–778.

Trapp, S., Matthies, M. & Reiter, B. (1998): Transferfaktoren Boden-Pflanze.
Rapporteret til det tyske Umweltbundesamt, Project No. 107 02005, upubliseret.

Trapp, S., Mc Farlane, C. & Matthies, M. (1994): Model for Uptake of Xenobiotics into Plants - Validation with Bromacil Experiments. Environ. Toxicol. Chem., 13(3): 413–422.

Trapp, S., Zambrano, K.C., Kusk, K.O. & Christiansen, H. (under forberedelse):
Laboratory studies and model calculations to the Axelved Phytoremediation Site.

Trapp, S., Zambrano, K.C., Kusk, K.O. & Karlson, U. (2000):
A phytotoxicity test using transpiration of willows. Arch. Environ. Cont. Toxicol., 39(2): 154–160.

Trapp S. & Christensen H. 2003: Phytoremediation of cyanide-polluted soils. Kap. 28 i McCutcheon, S. & Schnoor, J. (udg.), Phytoremediation: Managing Contamination by Organic Compounds,
Wiley-Interscience, Inc.

Trapp S. & Karlson U. 2001: Aspects of Phytoremediation of Organic Pollutants. Journal of Soils and Sediments 1 (1), p. 37-43.

US-EPA standard test methods 8100 and 8310. In the on-line publication SW-846:
Test Methods for evaluation solid wastes. Physical chemical methods.
Download via http://www.epa.gov/epaoswer/hazwaste/test/index.htm

Van Zwieten, L., Sriskandarajah, S., Feng, L. & Kennedy, I.R. (1992): Plantmicrobial associations: The potential for bioremediation. Soil decontamination using biological processes, 6–9 december 1992, Karlsruhe, DECHEMA, Frankfurt, Germany

Volkering, F., Breure, A.M. & van Andel, J.G. (1993): Effect of microorganisms on the bioavailability and biodegradation of crystalline naphthalene. Appl. Microbiol. Biotechnol., 40: 535–540.

Walton, B.T. & Anderson, T.A. (1990): Microbial degradation of trichloroethylene in the rhizosphere: Potential application to biological remediation of waste sites. Appl. Environ. Microbiol., 56: 1012–1016

Watanabe, M.E. (1997): Phytoremediation on the brink of commercialization. Environ. Sci. Technol., 31: 182A–186A.

Wiedemeier, T.H., Rifai, H.S., Newell, C.J. & Wilson, J.T. (1999): Natural attenuation of fuels and chlorinated solvents in the subsurface. John Wiley & Sons, New York.

Wild, S.R. & Jones, K.C. (1992): Organic chemicals in the environment. Polynuclear aromatic hydrocarbon uptake by carrots grown in sludgeamended soil. J. Environ. Qual., 21: 217–225

Wild, S.R., Jones, K.C. & Johnston, A.E. (1992): The polynuclear aromatic hydrocarbon (PAH) content of herbage from a long term grassland experiment. Atmospheric Environment, 26A: 1299–1307

Wiltse, C.C., Rooney, W.L., Chen, Z., Schwab, A.P. & Banks, M.K. (1998): Greenhouse evaluation of agronomic and crude oil-phytoremediation potential among alfalfa genotypes. J. Environ. Qual., 27: 169-173

Yeh, C.K. & Novak, J.T. (1994): Anaerobic biodegradation of gasoline oxygenates in soils. Water Environ. Res., 66: 744–752

Yuste, L., Canosa, I. & Rojo, F. (1998): Carbon-source-dependent expression of the PalkB promotor from the Pseudomonas oleovorans alkane degradation pathway. J. Bacteriol., 180: 5218–5226

Zakharova, E.A., Kosterin, P.V., Brudnik, V.V., Sherbakov, A.A., Ponomaryov, A.A., Shcherbakova, L.F., Mandich, V.G., Federov, E.E. & Ignatov, V.V. (2000): Soil phytoremediation from the breakdown products of the chemical warfare agent, yperite. Environ. Sci. & Poll. Res., 7: 191- 194.

Zhang, Q. (1999): Phytoremediation of methyl tert-butyl ether (MTBE) in groundwater - experimental and modeling studies. Dissertation, Department of Chemical Engineering, Kansas State University

Zhang, Q., Davis, L.C. & Erickson, L.E. (1999): An experimental study of phytoremediation of methyl-tert butylether (MTBE) in groundwater. Proc. of the 1999 Conference on Hazardous Waste Research, 227–242.

Öberg, L.G., Glas, B., Swanson, S.E., Rappe, C. & Paul, K.G. (1990): Peroxidase-catalyzed oxidation of chlorophenols to polychlorinated dibenzo-p-dioxins and dibenzofurans. Arch. Environ. Contam. Toxicol., 19: 930–938.

Sommerfugle og insekthaven – med masser af farver, vilde buske og utæmmet ukrudt

Uddrag fra bogen ”Naturen forkæler din hjerne” af Boe Sallingboe, Forlaget Mellemgaard 2018

Sommerfugle og insekthaven – med masser af farver, vilde buske og utæmmet ukrudt

Uddrag fra bogen ”Naturen forkæler din hjerne” af Boe Sallingboe, Forlaget Mellemgaard 2018

Dette er måske min yndlingsplanteliste, for når jeg lukker øjnene og ser rodebutikken for mig, så kan jeg høre, hvordan luften er varm af summen og flapsen fra de mange glade insekter og bestøvere. Det eneste, der kunne mangle i plantelisten, er et insekthotel og et vandbad med mospuder og sikre landingsforhold, så alle kan få dyppet snablen og slukket tørsten uden at drukne.

Man kan ganske enkelt plante den vildeste blomstrende jungle med det orgie af blomster, buske og træer, som denne liste indeholder. Der er masser at spise for både mennesker og dyrelivet. Og bedst af alt, så er der noget at se på året rundt. Der er ting i blomst fra tidligt til sent på året, der er masser at gemme sig i, og med lidt held vil man også kunne tiltrække store rovsværmere som diverse arter af guldsmede. Hvis man er blød om hjertet, kan man sige et par ting om den stakkels svirreflue, der bliver ædt af guldsmeden i flugten, men jeg er personligt vildt fascineret af det gladiatorshow, der kan udspille sig i luften på en varm sommerdag.

Som du kan høre, kan jeg næsten ikke få armene ned, og jeg håber inderligt, at netop denne planteliste kan inspirere en eller anden i Vej & Park eller på miljøborgmesterens kontor, så vi kan få plantet en masse af de ting, som er godt for byernes insekter, og dermed i sidste ende også rigtig godt for os og byens økologi.

Jeg vil også mene, at netop denne planteliste er et seriøst alternativ til udplantning i terapihaver og alle slags institutionshaver, netop fordi haven vil blive levende i sig selv grundet den lange blomstringsperiode og ikke mindst det dyreliv, den vil tiltrække. Det er selvfølgelig ikke så godt, at der er rose og tjørn, man kan stikke sig på, samt efeu og kaprifol, som er lettere giftige at putte i munden, men hvis de bliver taget ud,
sidder vi faktisk tilbage med en allstar vinderliste, der på et skrabet budget vil kunne omdanne selv den mest nedslidte skolegård, den gamle parkeringsplads eller den forsømte gårdhave til en sand oase.

Lad os minde hinanden om, at det egentlig kun er hvepsen og hestebremsen, der er irriterende i paradisets have. Alle de andre tusindvis af forskellige insekter og bestøvere bider eller stikker kun i nødværge, hvis man er så uheldig at træde eller sætte sig på dem. Så der er tusindvis af gode grunde til at etablere og vedligeholde den store trestjernede nektarbuffet til storbyens husvilde bestøvere. I runde tal har vi omkring 20.000 arter af insekter i Danmark. Mange af dem er nyttedyr, så vi har en forpligtelse til at gøre, hvad vi kan, for at skabe gode habitater for nogle af dem.

Der er eventyr i luften sammen med sommerfuglene, og jeg synes faktisk også, at en af de mest beroligende lyde, der findes, er den dybe brummen af en humlebi eller en guldsmed på fransk visit.

 

Forslag til hårdføre bestøvervenlige planter til både krukker og udplantning i haven:
Almindelig bærmispel, Amelanchier lamarckii, stor hårdfør busk, modne bær i jul.-aug., blomstring i maj. Anemone – balkan, Anemone Blanda, Bi-magnet, bunddækkeblomst, rig på pollen, blomstrer i april.
Anisisop, Agastache foeniculum, nøjsom flerårig urt. En af de vigtigste bi-planter. Blomstrer jun.-sep.
Asters, Aster spp., hurtigt voksende flerårig blomst. Rig på pollen. Stor blomsterrigdom i sep.-nov.
Blodkløver, Trifolium incarnatum, bunddække, som blomstrer i sensommeren, bruges også til grøngødning.
Blomme, Prunus domestica, mindre frugttræ med røde, gule, grønne eller blå frugter. God til fugle.
Blåbær, dværgbusk, Vaccinium myrtillus, surbundsplante. Bær med mørkt frugtkød og masser af mineraler.
Blåbær, ”amerikansk”, Vaccinium Corymbosum, surbundsbusk, bær med lyst frugtkød. Skal krydsbestøves.
Blåhat, Knautia arvensis, flerårig urt, rig på nektar, kan også smide lidt pollen af sig, blomstrer jun.-aug.
Blåkant, (katteurt) Nepeta mussinii, solkrævende bunddække med en lang blomstring fra maj-sep.
Blåpude, Aubretia x deltoidea, stedsegrøn staude, blomstrer ekstremt flittigt fra tidlig apr.- jun.
BrombærRubus plicatus, kraftig plante med søde og sene bær i aug.-okt., blomstrer flittigt i maj-jun.
Canadisk gyldenris, Solidago canadensis, høj og kraftigt voksende flerårig plante, blomstrer i sep.-okt.
Ceanothus, Ceanothus americanus, middelstor busk med tørre bær, mange små blomster i maj-jul.
Cikorie, almindelig cikorie, Cichorium intybus, vildt voksende flerårig plante, blomstrer i jul-sep.
Citronmelisse, Melissa officinalis, flerårig krydderurt, dufter skønt. Blomstrer hele sæsonen. God til bier.
Dild, Anethum graveolens, 1-årig spiselig urt af skærmplantefamilien, blomstrer i maj-juni.
Efeu, Hedera Helix Goldchild, hårdfør bunddækkeefeu med lyse kanter på bladene, blomstrer i okt.-nov. Erantis, Eranthis hyemalis, sammen med vintergæk den tidligste forårsbebuder. Blomstrer fra februar.
Farve-gåseurt, camomile, Anthemis tinctoria, flerårig urt med god kraftig gul farve. Blomstrer jun.-sep.
Fingerbølplante, Digitalis purpurea, gammel lægeplante brugt til hjertemedicin. Blomstrer i jun.-aug. Guldclematis, Clematis tangutica, meget kraftigt voksende klatreplante, gule blomster i jun.-nov.
Guld-ribs, Ribes Aurerum, løvfældende busk med gule blomster og rødt efterårsløv. Blomstrer maj-jun.
Gyldenris, Solidago spp. Let dyrkelig gammel folkemedicinplante med lang blomstring fra jul.-sep.
Gærde-kartebolle, tidsel, Dipsacus fullonum, 2-årig høj tidsel, rig på nektar, blomstrer jun.-sep.
Have-morgenfrue, Calendula officinalis, 1-årig plante, let dyrkelig, historisk lægeplante, blomstrer jun.-nov. Henrys gedeblad, Lonicera acuminata henryi, stedsegrøn klatreplante, let giftig, blomstrer jul.-aug.
Hjortetaktræ, Rhus typhina, lys og varmekrævende løvfældende træ. Smukt efterårsløv. Blomstrer jun.-jul.
Hjulkrone, Borago officinalis, etårig spiselig lægeurt, spirer nemt og vokser hurtigt. Blå blomster i maj-sep.
Honningtræ, Evodia daniellii og Evodia hupehensis, frostsart træ, bi-plante nr. 1, blomstrer i august.
Honningurt, Phacilia, slægt med flere hundrede underarter, dyrkes som nektarkilde. Blomstrer jun.-okt.
Hvidkløver, Trifolium repens, vildtvoksende nektarrig bunddække, trives i mager jord. Blomstrer jun.-sep.
Hvid stenkløver, Melilotus albus, flerårig plante med særlig højt nektarindhold. Blomstrer jul-sep.
Hyld, almindelig hyld, Sambucus nigra, stor vinterhårdfør busk, historisk lægeplante, blomstrer i jun.-jul.
Hæg, almindelig hæg, Prunus padus Colorata, stor vinterhårdfør busk, rig på nektar, blomstrer i maj.
Indianermynte, Anisisop, Agastache foeniculum, spiselig staude. God til bier og sommerfugle. Jun.-sep.
Isop, ægte isop, Hyssopus officinalis, kraftig duft. En af de vigtigste bi-planter. Blomstrer jun.-sep.
Jordbærtræ, Arbutus unedo, den sene blomstring falder sammen med modningen af sidste års frugt.
Julerose, Helleborus niger, tidligt blomstrende stedsegrøn staude, der både kan klare frost og skygge.
Kalkkarse, Arabis, slægt af tørketålende stauder. Fine til stedbed og sandet jord. Blomstrer maj-jul.
Kattehale, Lythrum salicaria, stor og buskagtig sumpstaude med kraftig blomstring fra jul.-aug.
Katteurt, (blåkant) Nepeta mussinii, solkrævende bunddække med en lang blomstring fra maj-sep.
Kirsebær kornel, Cornus mas, stor busk eller lille træ, vindstærk, blomstrer bedst i fuld sol i mar.-apr.
Koriander, Coriandrum sativum, sart etårig krydderurt. Kræver læ. Alle plantens dele kan spises.
Krokus, Crocus tommasinianus + spp., 80 arter. Rig på pollen og fattig på nektar. Blomstrer i marts.
Kæmpe Verbena, Verbena bonariensis, flerårig prydplante. Op til 2 meter høj. Lilla bl. stande i sep.-okt.
Lavendel, Lavandula augustifolia, Delvis stedsegrøn, kraftigt voksende med lang blomstring jun.-sep.
Liguster, Ligustrum vulgare, populær hækplante. Bør først klippes i august, da den blomstrer i juli.
Læderkrone, Ptelea, lille slægt med tre arter af velduftende og sent blomstrende buske, senere træer.
Magnolia, Magnolia ssp., busk eller lille træ med store blomster. Afhængig af sort blomstrer den marts-jul.
Mahonie, Mahonia aquifolium, stedsegrøn kompakt busk med store klaser af gule blomster i april.
Mjødurt, Filipendula ulmaria, høj løvfældende flerårig urt, trives i DK, dufter godt og blomstrer jun.-aug.
Mynte, Grøn mynte, Mentha spicata, kraftigt voksende flerårig urt med aromaterapeutiske effekter.
Mælkebøtte, Taraxacum officinale, robust selvsående plante. Rig på pollen og nektar. Blomstrer i maj-jul. Nyengelsk AstersAster novae-angliae, duftasters er en høj staude med stærk aroma. Blomstrer jun.-jul.
Oliehør, Linum usitatissimum, etårig plante med højt indhold af omega 3-olie. Blomstrer juli-aug.
Oregano, Origanum vulgare, krydderi af merianfamilien. Hårdfør flerårig urt. Blomstrer jul.-sep.
Paradisæble, japansk p., Malus floribunda, gode frugter til fuglene, blomstrer overdådigt i maj-jun.
Pieris, pieris japonica, Mange arter, stedsegrøn, farveskift i nye skud, blomstrer tidligt fra marts-maj.
Pil, Hvidpil, Salix alba var. Saba. Hjemmehørende træ med karakteristisk bladfang. God til byens bier.
Pil, troldpil, Salix matsudana, piletræ med kraftig vækst og karakteristisk krøllede grene. Genial til småfugle.
Pile-kornel, Cornus stolonifera, høj busk med små stenfrugter, blomstrer i maj-jun.
Pragtskær, Liatris spicata, Hårdfør flerårig høj græsagtig plante med rosenrøde blomster i jun.-okt.
Purpursolhat, Echinacea purpurea, flerårig høj smuk blomst, fås også som hvid “alba”. Blomstrer jul.-sep.
Raketblomst, Kniphofia, Hårdfør subtropisk staude med ikonisk udseende og lang blomstring fra jun.-okt. Raps, Brassica napus, Bi-bestøvningen af raps er bedst. Raps er rig på pollen og nektar. Blomstrer maj-jun. Rose, Rosa spp., brug gerne gamle nektarrige sorter eller vildroser med hyben, blomstrer typisk i jun.-okt.
Rosmarin, Rosmarinus officinalis, stedsegrøn krydderurt med nålelignende blade og nektarrige bl. i sep.-okt.
Rød hjortetrøst, Eupatorium purpureum, høj kraftig flerårig plante, trives i DK, blomstrer flittigt i jul.-sep.
Rød kvan, Angelica gigas, toårig høj skærmplante, næsten staude, blomstrer i jun.-jul.
Rød sporebaldrian, Centranthus ruber, hårdfør flerårig urt, der trives i DK. Mørkrosa blomster fra maj-okt.
Røllike, Achilliea millefolium, Soldaterurt, staude, rig på æterisk olie, skattet af bier. Blomstrer jul.-sep.
Salvie, læge salvie, Salvia officinalis, flerårig krydderurt med bakteriedræbende stoffer. Blomstrer jun.-okt.
Sankthansurt, stenurt, Sedum spectabile, flerårig urt. Fås også i rød variant. Blomstrer i aug.-sep.
Scabiose, Scabiosa columbaria var. Butterfly blue, solkrævende og rigt blomstrende fra jul.-okt.
Solhat, Rudbeckia spp., hårdfør flerårig rank kurvblomst. Mange varianter med store blomster i jul.-sep.
Solsikke, Helianthus annuus, etårig plante med store blomster, Ø5-40 cm, stor kraftig vækst. God til fugle.
Sommerfuglebusk, Buddleja davidii, løvfældende busk med lang blomstring til sommerfuglene fra jun.-sep.
Staudesalvie, Salvia nemorosa, kan blomstre flere gange, hvis den klippes. Blomstrer jun-aug. og sep.-okt. Stjerneskærm, Astrantia, gammel staude, mange varianter, som alle er skattet af bier. Blomstrer jun.-sep. Svensk hønsebær, Cornus suecica, lav flerårig vintergrøn urt, blomstrer i maj-jun.
Tidsel, kugletidsel, Echinops cultivars, flerårig høj tidsel, let at dyrke, blomstrer jul.-sep.
Timian, Thymus, stærkt aromatisk flerårig krydderurt. Fås i mange varianter. Kan blomstre hele sæsonen.
Tjørn, crataegus, robust og særdeles hårdført løvfældende træ, blomstrer overdådigt i maj og juni.
Tulipan, Tulipa spp., blomst fra løg, rig på pollen, afhængig af art kan den blomstre fra sidst i marts-juni. Udspærret fløjlsblomst, Tagetes patula, 1-årig blomstrende urt. Modvirker jordtræthed. Blomstrer i jul-aug.
Vandmynte, Mentha aquatica, flerårig krydderurt, foretrækker en våd vokseplads. Blomstrer jul.-sep.
Vibeæg, Fritillaria meleagris, lille sart løgblomst ca. 25 cm høj, plantes i læ i grupper. Blomstrer i april.
Vintergæk, Galanthus nivalis, lille og tidligt blomstrende bunddækkestaude. God livsforsikring til bierne.
Ægte heliotrop, Heliotropium arborescens, sart åben busk med duftende violette blomster i jun.-sep.
Ærteblomst, Lathyrus odoratus, duft-lathyrus, meget kraftigt voksende etårig lian. Blomstrer i jun.-sep