Vanding af planter i selvvandingskrukker med kapillærfunktion

Vanding af planter i selvvandingskrukker med kapillærfunktion

I perioden 1. marts til 15. november er det vigtigt at holde øje med krukkeplanterne og sikre at de får nok vand.

Når man planter mange planter i den samme selvvandingskrukke, er det vigtigt at man altid vander fra oven, så også de små stauder og bunddække planter får del i vandet. Påfyldningsrøret til vandtanken er blot til efterfyldning, når de større træer og buske har overstået deres etableringsfase og har fået rødderne ned i kapillærfunktionen.

Påfyldningsrøret til vandtanken benyttes primært til at sikre at tanken altid er fyldt i perioden maj-september. Det er i denne periode planterne har et stort bladfang, som transpirerer kraftigt i denne varme periode.

Det er særligt vigtigt at vande nye planter meget regelmæssigt, så de ikke står og tørrer ud i begyndelsen.
Ligeledes er det vigtigt at vande oftere, hvis man oplever at det blæser meget omkring ens planter, fordi blæsten tørrer planterne ud, selv på dage med køligt og overskyet vejr. Hvis der er en kombination af sol, varme og blæst vil det påvirke dine planter som en varmluftsovn. Planterne tørrer lynhurtigt ud. Og skaderne er svære at udbedre.

Man kan vande på mange forskellige måder, og der findes endnu flere undskyldninger for at glemme at vande sine planter. Der findes også både måleudstyr og programmerbart vandingsudstyr, som kan kobles til en app på din smartphone. Her forholder vi os til at der er en meditativ effekt, en slags mindfulness i at gå rundt med en kande eller haveslange og vande sine planter, mens man snakker med dem om vind og vejr.

Helt grundlæggende vil de fleste planter hellere stå lidt for tørt end lidt for vådt i jorden. Eneste undtagelse er, når der er tale om deciderede sump- eller akvarieplanter. For planten er det markant mere kritisk at du overvander den, end hvis den står i perioder og tørster lidt. Derfor er det en god ide at lade planen tørre en smule mellem de regelmæssige vandinger.

Det er klart bedst at vande med regnvand, da det ikke indeholder kalk, samtidig med at regnvandet indeholder en smule kvælstof, på grund af den mængde kvælstof der altid er frit tilgængeligt i luften. Vand fra vandhanen indeholder kalk i mindre mængder, men stadig nok til at man hen over en årrække vil ændre pH værdien af jorden i ens krukker og bede, fordi kalken vil gøre jorden mere basisk. Det er ikke kritisk for de fleste planter, men hvis du kan samle regnvand op til at vande med, vil du både spare penge og have gladere planter i din have.

Selv om dine planter står åbent med frit løb mod himlen, så vær opmærksom på, at et let regnvejr ikke gør det ud for en vanding af dine planter. Eksempelvis vil et skybrud, hvor der falder 20mm regn, betyde at en normal standard krukke med en diameter på Ø70cm får i underkanten af 4 liter vand.

Dermed sagt, at når du gerne vil have planter i dit nærmiljø, så ligger der også en dejlig forpligtelse i at holde øje med dem, og sikre at planterne får vand og næring nok, til at du kan have glæde af dem i mange år frem.

Akkurat som du holder øje og plejer og kæler med dit kæledyr. Vand skal der til. Perlende friskt.
Tilbage til blog

Seneste blogindlæg

Planter til altankasser og mindre krukker uden selvvanding

Planter til altankasser og mindre krukker uden selvvanding

Oct 31, 2022

Plant de rigtige planter på din altan og giv dem et langt og godt liv. Her finder du en liste over de planter, Urbangarden.dk anbefaler.

Vinter vanding af planter i selvvandingskrukker

Vinter vanding af planter i selvvandingskrukker

Dec 02, 2020

Hvor hyppigt du skal vande, afhænger det meget af om du har en overbo der meste delen tager regnen og "vejret" hen over vinteren.

Beskæring af planter i selvvandingskrukker med kapillærfunktion

Beskæring af planter i selvvandingskrukker med kapillærfunktion

May 04, 2020

Som tommelfingerregel beskærer man sine planter i krukker så lidt som muligt. Krukkeplanter vokser ikke lige så kraftigt, som planter udplantet i en have eller en park. Det er ikke en underdrivelse at sige at krukkeplanter vokser for halv kraft, netop fordi de har et begrænset vækstvolumen i krukken til rådighed.