Vinter vanding af planter i selvvandingskrukker

Vinter vanding af planter i selvvandingskrukker

Hvor hyppigt du skal vande, afhænger det meget af om du har en overbo der meste delen tager regnen og "vejret" hen over vinteren.

Planterne, med mindre det er sommerblomster, vil fortsat vokse i rodnettet hen over vinteren. Derfor er det vigtigt at de ikke tørrer ud.

Så hvis du ikke får noget særligt regn og vejr til dine planter, så må du gerne give dem lidt fra tid til anden, med mindre det er dag og nattefrost.

Samtidig, afhængigt af hvad du har plantet, foretrækker de fleste planter at stå lidt for tørt, fremfor lidt for vådt. Det er kun sumpplanter der holder af at have vand om rødderne hele tiden. Alle øvrige arter risikerer at rødderne rådner.

Selve krukken kan sagtens stå med vand i tanken. Overløbshuller er boret så der er plads til at vandet fryser til is og vokser 10%, uden at indsatsen med kapillær funktionen bliver skubbet op. 

Skulle det hele sejle og bundfryse, så vil indsatsen og plantedelen helt naturligt falde på plads igen, når vandet i tanken tør op i det tidlige forår.

Lad gerne vissent løv fra stauderne sidde vinteren over til at beskytte planternes rodhalse mod slud og rusk. Brug evt. pyntegrønt eller klip fra juletræet til at dække af ved Clematis og alle de dyre og skrøbelige stauder. Husk at fjerne alle de sure nåle fra jorden til foråret.

Jo større rodklump planten har, jo nemmere vil den have ved at overleve vinteren. Og den største plantedød hen over vinteren, skyldes i højere grad at planterne tørrer ud, end at dine mange Klimakrukker og altankasser bundfryser og måske giver planterne uoprettelige skader på rodnettet.

Selv om de fleste planter kan forekomme at være i dvale, så har dine planter stadig brug for lidt af din opmærksomhed og sporadisk men omsorgsfuld besøgs-vanding hen over vinteren.

Så kan du gå og glæde dig til at forårstrimme herlighederne og gøde. Måske til påske eller pinse og helt sikkert inden du tager på sommerferie.
Tilbage til blog

Seneste blogindlæg

Planter til altankasser og mindre krukker uden selvvanding

Planter til altankasser og mindre krukker uden selvvanding

Oct 31, 2022

Plant de rigtige planter på din altan og giv dem et langt og godt liv. Her finder du en liste over de planter, Urbangarden.dk anbefaler.

Vinter vanding af planter i selvvandingskrukker

Vinter vanding af planter i selvvandingskrukker

Dec 02, 2020

Hvor hyppigt du skal vande, afhænger det meget af om du har en overbo der meste delen tager regnen og "vejret" hen over vinteren.

Beskæring af planter i selvvandingskrukker med kapillærfunktion

Beskæring af planter i selvvandingskrukker med kapillærfunktion

May 04, 2020

Som tommelfingerregel beskærer man sine planter i krukker så lidt som muligt. Krukkeplanter vokser ikke lige så kraftigt, som planter udplantet i en have eller en park. Det er ikke en underdrivelse at sige at krukkeplanter vokser for halv kraft, netop fordi de har et begrænset vækstvolumen i krukken til rådighed.